|
I 1995 startede
XTPDESIGN med arkitekt Torben Pryning som eneejer. Det var
Torben Prynings mål at etablere de praktiske virksomhedsrammer
for udvikling og fremstilling samt markedsføring af et helt nyt
og smukt sæt funktionelt designede udeluftventiler - XTP2000 -
til brug i boliger samt kontorejendomme og fabriksbygninger.
XTP2000 blev af
Dansk Design Center i 1998 tildelt Danmarks førende industrielle
designpris, og i motivationen for prisen blev det bl.a.
understreget, at ”XTP2000 både teknisk og arkitektonisk
udgjorde en såvel længe som ønsket innovativ fornyelse af
mulighederne for naturlig ventilation”.
Efter en
succesfuld introduktion på såvel det danske som grønlandske
marked blev XTP2000 markedsført i England i 2007 hvor
udeluftventilerne hurtigt generede en betydelig interesse.
Ansvarlig for XTPDESIGN’s aktiviteter i England er Malou
Marcussen.
Med henblik på at
tilføre virksomheden nye ressourcer på såvel det tekniske som
merkantile område blev virksomheden i 2008 omdannet i
forbindelse med optagelse af 5 nye partnere. De nye medejere
bidrager hver især med ny viden og erfaringer i bestræbelserne
på at udvide forretningsområdet. De 5 nye partnere er alle tæt
involveret i det daglige arbejde og udgør en arbejdende
bestyrelse i virksomheden.
I
2008/9 blev XTP2000 redesignet og teknisk justeret på en lang
række punkter, hvilket har gjort ventilen langt lettere at
montere samt forbedret dens funktionalitet. |