|
|
||
|
Pressemeddelelse februar 2009:
PRESSEMEDDELELSE XTPDESIGN APS har i 2009 introduceret en ny udgave af udeluftventil XTP2000 som modtog ID Prisen for sit innovative design. Den ny ventil der sikrer bygningen tilførslen af frisk luft, fremstilles nu i en standardstørrelse på 400mm længde som passer til alle ydermure på mellem 150mm og 500mm og som reducerer energitabet mere effektivt end alle andre udeluftventiler markedet. Udeluftventiler længere end 400mm leveres efter ordre. Se nærmere på hjemmesiden XTPDESIGN.COM. XTP2000 er i sin nye version videreført med alle de designkvaliteter som i sin tid lagde grunden til, at den kvalificerede sig til at modtage Danmarks førende pris for industrielle design. Alle udeluftventiler leveres i dag med pollenfilter og er effektivt isoleret mod tab af varme og støjgener. XTP2000 der består af to rørdele, er foret med en isolering og i lukket tilstand er ventilen fuldstændig tæt, såvel udefra som indefra. I områder med ekstrem megen vind og sne, kan ventilen suppleres med et filter, der f.eks. udelukker gennemtrængning af fyge sne. De synlige dele af ventilen kan som hidtil leveres i enten eloxeret aluminium eller kobber. Den nye XTP2000 er nemmere at tilpasse, er mere effektiv samtidig med at den er let at justere og tilpasse en givet eller projekteret facade. Som standardudgave kan den leveres fra dag til dag, også med en tilhørende metalkappe så ventilen kan forsænkes i facaden. Tidligere udgaver af XTP2000 anvendes i dag i private villaer, beboelsesejendomme og kontorer såvel i Danmark som på Grønland. Ventilen eksporteres til UK der er ved at blive et vigtigt marked for XTPDESIGN. Den nye XTP2000 fremstilles i Danmark i en moderne ressourcebevidst produktion og af kvalitetsmaterialer som senere kan genanvendes. Fremtidige planer for udviklingen af ventilen omfatter bl.a. en soldreven mekanisk ventilator, specielt beregnet til badeværelser og til sommerhuse samt øget fokus på de miljømæssige fordele ved brug af naturlig ventilation. Den oprindelige XTP2000 blev godt modtaget af danske arkitekter og ingeniører og der er næppe tvivl om, at den nye udgave vil få en ligeså positiv omtale udtaler arkitekten bag udviklingen af ventilen - Torben Pryning.
|
||